Videnskabsfolk forskede i ånder

Udgivet af Spiritismen Danmark

Videnskab og religion smeltede sammen i den spiritistiske bevægelse for hundrede år siden.

»Nutidens spiritister tager ikke længere videnskaben til indtægt for deres tro (…) I dag er der en tendens til, at det alternative bliver mødt med en afvisende holdning i forskerverden. Men det med, at videnskaben afviser alt, det holder ikke stik, når man ser på historien,« siger post.doc og ph.d. Jesper Vaczy Kragh, som er forsker på Medicinsk Museion ved Københavns Universitet.

Publikum ser spændt på manden foran dem, som er ved at blive bundet fast til en stol. Han er syet ind i en hvid dragt, hvori der er klippet huller til øjne og mund. Det er halvmørkt og om lidt går seancen i gang.

Det var en udbredt forestilling blandt spiritister, at ånderne materiliserede sig i et hvidt gazelignende stof. (Foto: National Media Museum)

Det var en udbredt forestilling blandt spiritister, at ånderne materialiserede sig i et hvidt gazelignende stof. (Foto: National Media Museum)

Året er 1922, og en komité af videnskabsfolk og læger vil undersøge, om Einar Nielsen er en bedrager, eller om han vitterligt kan fremmane ånder. For det er en tid, hvor forskere ikke blev ugleset, fordi de beskæftigede sig med det overnaturlige.

»I dag er der en tendens til, at det alternative bliver mødt med en afvisende holdning i forskerverden. Men det med, at videnskaben afviser alt, det holder ikke stik, når man ser på historien,« siger post.doc og ph.d. Jesper Vaczy Kragh, som er forsker på Medicinsk Museion ved Københavns Universitet.

Forskeren har skrevet en række historiske videnskabelige artikler om den såkaldte spiritistiske bevægelse, som koblede kristendommen med videnskab og troen på ånder.

Spiritisme gav mening For hundrede år siden var der anerkendte forskere blandt spiritismens tilhængere. De troede, at videnskaben kunne finde beviser for, at det var muligt at kommunikere med afdøde.

»Det var en periode, hvor livet efter døden ikke var så fjern fra videnskaben, som den er i dag. Hvis man kan undersøge alle mulige andre ting, hvorfor kunne man så ikke gå ind og finde videnskabelige beviser for det her,« forklarer forskeren.

Koblingen mellem kristendom, overtro og videnskab kan for nutidens mennesker virke utroværdig. Men det gav mening for mange i 1800-tallet. For kristendommen stadig spillede en central rolle i samfundet, selvom den moderne videnskab var opfundet.

Men i 1800-tallet tog kritikken af kristendommen til, og naturvidenskaben kunne nu tilbagevise Bibelens påstande om skabelsen. Derfor var videnskabsmænd åbne overfor, at videnskaben undersøgte uforklarlige åndelige fænomener. Langt de fleste troede ikke, at man kunne finde beviser for det. Men de mente heller ikke, at der var noget galt i at gøre et forsøg.

Tro blev koblet med videnskab

Svindel fik efterhånden videnskabsmænd til at holde sig fra de spiritistiske medier. (Foto: National Media Museum)

Svindel fik efterhånden videnskabsmænd til at holde sig fra de spiritistiske medier. (Foto: National Media Museum)

Spiritismen byggede bro mellem den gamle kristne tro på Gud og det nye videnskabelige syn på verden.

»Man behøvede ikke kun at tro. Man kunne få videnskabelige beviser for det åndelige i den spiritistiske bevægelse. Det dannede så en ny form for religion – en slags moderne forløber for New Age,« siger Jesper Vaczy Kragh.

Bevægelsen opstod i USA i 1850erne efter at to søstre i en familie fra byen Hydesville var blevet landskendte. Søstrene kunne tilsyneladende kontakte ånder, som lavede uforklarlige bankelyde. Pigernes talent blev genstande for en lang række seancer, hvor læger, forskere og overbeviste spiritister undersøgte de menneskelige medier for at finde videnskabelige beviser for deres overnaturlige evner. Den model blev grundlæggende for spiritismen.

Restriktioner for videnskabenSeancerne var stadig centrale for bevægelsen, da spiritismen for alvor blev populær i 1890ernes Danmark. Også her deltog anerkendte videnskabsfolk i spiritisternes møder for at undersøge, om medierne snød. Når personer som Alfred Wallace var fortalere for bevægelsen, så var det ikke kompromitterende for forskere at være medlem af de spiritistiske selskaber. Og flere meldte sig ind i Selskabet til Psykisk Forskning. Det havde til formål at undersøge fænomenerne i en fordomsfri og videnskabelig ånd.

»Men spiritismens problem var hele vejen igennem de her seancer, hvor man ikke kunne vide, om det var bedrag,« siger historikeren.

Han fortæller, at seancerne for det meste foregik i mørke. Spiritisterne mente, at det var de mest optimale forhold, hvis man skulle få kontakt til ånderne. Op til hver seance skulle forskerne igennem lange forhandlinger med mediets tilhængere, som ville bestemme under hvilke betingelser, de videnskabelige undersøgelser skulle finde sted. Af hensyn til mediet og ånderne. Omstændighederne betød, at der var stor risiko for snyd.

Skandalen med bremsesporetI 1922 ryddede den hidtil største skandale forsiderne i Danmark. Einar Nielsen var et kendt medie og levede af at vise sine overnaturlige evner frem. Under seancerne kom der såkaldt teleplasma ud fra hans kropsåbninger, som

ånderne kunne materialisere sig i og således vise sig for deltagerne i seancerne. En dansk videnskabelig komité undersøgte ham ved en seance og sagde god for, at han ikke var bedrager.

Einar Nielsen tog efterfølgende til Norge. Her blev han syet ind i en hvid dragt med hætte og fik bundet arme og ben fast til en stol, før videnskabsfolk skulle observere hans optrin. Årsagen var, at man havde fået mistanke om, at han gemte ‘teleplasmaen’ i sin endetarm.

Det viste sig, at det var lykkedes Nielsen at få en hånd fri og gelejde det gazelignende stof op til sin mund. Men det brune bremsespor opover den hvide dragt afslørede ham.

»Det blev en kæmpe skandale, som var på forsiderne af alle aviserne. Det var et hårdt slag for det danske Selskab for Psykisk Forskning, fordi man havde sagt god for dem. Og det betød, at den spiritistiske bevægelse mistede tilslutning,« siger Jesper Vaczy Kragh.

Den spiritistiske bevægelse opstod i 1850'erne efter søstrene Margaret og Kate Fox var blevet berømte for at kunne kontakte ånder. Fra venstre Margaret, Kate og den tredje søster Leah. (Foto: Ocuish)

Den spiritistiske bevægelse opstod i 1850’erne efter søstrene Margaret og Kate Fox var blevet berømte for at kunne kontakte ånder. Fra venstre Margaret, Kate og den tredje søster Leah. (Foto: Ocuish)

Endnu en svindelsag Videnskabsfolket vendte ikke helt ryggen til spiritisterne efter skandalen i 1922. Helt frem til 50erne deltog kendte forskere i psykiatri og psykologi i seancerne. Men herefter gik man helt væk fra at bruge medier, som påstod de havde overnaturlige evner, fortæller historikeren.

I stedet begyndte forskerne, at arbejde med klassiske naturvidenskabelige forsøg, hvor helt almindelige mennesker bliver undersøgt for eventuelle telepatiske evner. Samtidig kom endnu en stor svindelsag på avisernes forsider. Mediet Anna Melloni var blevet afsløret i at være bedrager. Sagen blev latterliggjort i revyviser. Derfor ønskede ingen forskere længere at optræde i spiritistisk sammenhæng. Spiritisterne påberåber sig heller ikke længere at have en videnskabelig tilgang til åndernes verden.

»Nutidens spiritister tager ikke længere videnskaben til indtægt for deres tro,« siger Jesper Kragh Vaczy.

Selskabet for Psykisk Forskning eksisterer stadig som en slags foredragsforening men står ikke længere for seancer, hvor forskere undersøger medierne.

Artiklen er skrevet af Irene Berg Sørensen, cand. mag. og bragt i Videnskab.dk den 26/2 2009

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar