Vi tror på clairvoyanten, som vi troede på præsten

Udgivet af Spiritismen Danmark

Politiken 31/10-2015:

Ny undersøgelse viser, at hver anden af os ikke vil afvise det overnaturlige.

Om det er præsten, du skrifter hos, coachen, der stiller spørgsmål, eller den clairvoyante, der hjælper dig med at se en vej frem, er der ikke meget forskel på.

Det er det samme behov for vejledning, det handler om, uanset om den er religiøs, psykologisk eller åndelig, mener Christian Hjortkjær fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Københavns Universitet.

»Der er en stærk tendens i tiden til, at vi alle skal stå ene, være autonome og myndige individer, der er i stand til at tage vare på eget liv. Samfundet kræver det af os. Spørgsmålet er bare hvordan«, forklarer Christian Hjortkjær. Hvor det før i tiden var præsten, vi gik til, er det i dag andre vejledere, vi søger hjælp hos.

»Uanset om du går til præsten, coachen eller den spirituelle vejleder, er det oftest i forsøg på at finde nogen, der kan hjælpe dig med at nå derhen, hvor samfundet gerne vil have dig«, lyder det fra Christian Hjortkjær, der forsker i emnet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling.

Ikke overraskende

Derfor er det ikke overraskende for ham, at knap halvdelen af danskerne ifølge en ny Megafon-måling svarer, at de tror på overnaturlige fænomener som ånder og clairvoyance, eller bliver påvirket at tanken.

»I dag er der krav om, at vi selv klarer ærterne og ikke lader Gud gøre det for os. Tro i traditionel forstand handler om at overgive sig. Men når vi beder skytsenglen om hjælp eller slår syv, ni, tretten under bordet, beholder vi kontrollen, og sådan kan mange bedst lide det i dag«, forklarer Christian Hjortkjær.

I dag fejres halloween over hele landet, hvor tusindvis af små spøgelsesudklædte børn løber rundt, og græskarlygter symbolsk skal holde de dødes ånder væk fra vores hjem. For de fleste mennesker en festlig aften, men overtroen ligger altså potentielt hos mange af os.

Psykolog og forsker i klinisk religionspsykologi Dorte Toudal Viftrup forklarer, at interessen for overtro vokser, når mennesker er i krise:

»Når vi får kræft eller bliver skilt, begynder troen at fylde meget mere. Når man har brug for mening og sammenhæng, bliver det pludselig meget vigtigt at gå i kirke, eller at bedstemor holder øje med mig«.

Men det overnaturlige giver os også noget helt andet, mener forsker i overtro og populærkultur Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at overnaturlige fænomener vinder frem i den ellers meget rationalistiske krimigenre, hvor logik kan opklare og forklare alt. Både fordi overtroiske fortællinger og overbevisninger er underholdende. Men også, fordi:

»Vi har brug for dem. Når vi bliver konfronteret med noget overnaturligt, sætter det gang i fight og flight-modulet i kroppen. Før brugte vi det til at løbe væk fra tigere. I dag har vi ikke længere brug for at flygte eller slås, og så må vi holde gang i træningsmodulet ved at udsætte os selv for noget, der simulerer den frygt. Gyserfilm eller clairvoyantes jagt på ånder på tv«, forklarer Kim Toft Hansen.

Angsten for døden

Ifølge teolog og lektor ved Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt handler overtro også om angst for at dø – helt konkret.

»Det er det helt store eksistentielle traume, at vi ved, at vi skal dø. Tanken om Gud, skytsengle eller et liv efter døden er den ultimative beskyttelse mod dette traume«, forklarer Niels Christian Hvidt.

Der er dog stor forskel på den kristne tro på Gud og så ’troen’ på coachens eller den clairvoyantes evne til at hjælpe os videre i livet. Mens troen på Gud er at give slip på kontrollen og have tillid til, at Gud ved bedst, går man oftest til coachen eller den spirituelle vejleder for at bevare kontrollen i håb om at blive selvstyrende. Men sådan går det ikke altid, påpeger forsker Christian Hjortkjær.

»Målet er ikke, at du skal blive ved med at være hos coachen. Derfor spørger man coachen om de berømte værktøjer, så man kan klare sig selv bagefter. Men i praksis ser man, at mange bliver afhængige. De tror på coachen, ligesom man troede på præsten. Det samme gælder formentlig for den spirituelle vejleder«, vurderer Christian Hjortkjær.

Læs også artiklen her hos Politiken

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar