Volf lydterapi og ordblindhed

Udgivet af Spiritismen Danmark

NYE informationer vedrørende Volfs lydterapi og ordblindhed

I december 2018 satte vi en efterlysning igang på vegne af en person, der havde henvendt sig til foreningen. Gennem foreningen “Spiritisterne” (som vi desværre ikke selv kender til) blev vedkommende behandlet for sin ordblindhed ved at lytte til forskellige bestemte lyde. Det foregik hos et ægtepar. 

Vedkommende bliver ofte spurgt af andre ordblinde, hvad metoden hed og hvem ægteparret var. Og det er hvad denne efterlysning gik/går ud på! 

Tre venlige “sjæle” har henvendt sig med informative og brugbare svar:

Svar 1:

Min yngste søn og hans far er blevet behandlet med lydterapi efter Volf metoden.

Det er mange år siden, men så vidt jeg husker, var de til en eller flere samtaler/møder og fik derefter nogle lydbånd med hjem, som de skulle høre jævnligt.

Metoden hedder Volfs lydterapi.

Som sagt er det mange år siden, og sønnen kan af gode grunde, (han gik i 2. klasse) slet ikke huske, om det hjalp ham. Efter min vurdering var det Volfs lydterapi der hjalp, men jeg kan ikke være sikker, da skolen samtidig satte ind med  læsetræning/ekstra undervisning. Men han læser/skriver i dag, på samme niveau som alle andre.

Min mand har udover Volfs lydterapi, også gået til andre behandlinger. Han kan ikke huske, hvilke af behandlingerne der har hjulpet ham. Det er også lidt svært, da resultaterne, ofte først viser sig et godt stykke tid efter. Han har stadig lidt problemer med stavningen, men slet ikke i samme udstrækning. Og vigtigst af alt, han frygter ikke mere situationer, hvor han skal læse, eller udfylde skemaer osv. i offentlige rum.

Jeg har set, hvor svært det er, når man er ordblind, så synes lige jeg ville skrive det til jer, så andre kan få glæde af det.

Svar 2:

Min søn fik stor hjælp af Kåre P. Johannesen som er venlig og blændende dygtig mht lydterapi og løft af lydloft. 

Svar 3:

Der er en direkte relation mellem ørets evne til at transformere lyd til energi og ordblindhed, eller andre autistiske træk, som alle er et tegn på et underudviklet høresans, eller overførsel af energi til hjernen fra øret.

Personligt har jeg eksperimenteret med frekvenser og lyd og har opnået fantastiske resultater på egen hånd.

Da jeg så at I søgte information begyndte jeg at skrive min egen forklaring på fænomenet, men valgte derefter at søge efter en mere professionel tilgang til emnet og jeg fandt Tomasi.

Jeg har brugt egen-produceret lydfiler, samt Hemi-Sync fra Monroe Institute USA. Faktisk er det Alfred Tomatis som er pioneren indenfor etableret lydterapi og han har fat i den rigtige ende.
Teknologien omkring “vibrationer” og “frekvens” er jo ikke et nyt fænomen, da man i “gamle dage” brugte resonans-kamre, meditation med recitation, instrumenter, resonans i kirker, arkitektur, osv. Vi har jo også et mere direkte bevis ved grim tale, at det skaber dårlige følelser, det samme kan jo siges om korrekt tale, som skaber gode følelser. Hvordan fungerer det kan man spørger sig selv om, jo tænderne er pizo-elektriske og gør det samme som øret. Det hele hænger sammen.
Hvis jeg skulle starte med at anbefale en metode til at “helbrede” ordblindhed og andre forstyrrelser, så ville jeg teste Tomatis produkt først. Det kan også bygges selv: fx med sådan en: https://www.adafruit.com/product/1674 og et par hovedtelefoner. Ja  hovedtelefonerne i sig selv uden en “bone conduction transducer” kan gøre jobbet, men det går klart stærkere med en transducer, der vibrerer gennem knoglerne. Tomasis har udviklet hardware og software til netop dette formål, så det er langt lettere at bruge hans system som har alt inkluderet. Der findes en klinik i Næstved som laver denne terapi, det er værd at tjekke ud.
Jeg kan lige her til sidst tilføje at det ikke kun er genoprettelse af skader som er på tale her, men også en genetablering af ens spirituelle fakulteter. Personligt åbnede mit spirituelle syn sig op, i den periode hvor jeg regelmæssigt lyttede til filerne. Jeg kunne se uden mine fysiske øjne, spirituelt. Brugte dog ikke Tomatis system, men mit eget.

(www.tomatis.com/en og https://en.wikipedia.org/wiki/Alfred_A._Tomatis)

Vi siger MANGE TAK til jer, som har henvendt jer med nye og nyttige oplysninger.. 

Skulle du også kende til metoden og har erfaringer, eller kender til andre, der har haft erfaringer med forskellige behandlingsformer, så skriv endelig til os.

Kategorier: Indlæg

0 Kommentarer

Skriv et svar

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.