Livet på den anden side

Udgivet af Spiritismen Danmark

Over en tredjedel af den voksne danske befolkning tror på ånder, og nu bringer TV 3 et 10 år gammelt koncept om ånder tilbage på skærmen. Danskernes åndefascination er et opgør med både religion og naturvidenskab – og det kan selv ikke til tider tvivlsomme clairvoyante ændre på.

Frank Munkø tager Mikael Rieks hænder i sine. Mikael Rieks mærker en brændende varme i hænderne, mens Frank Munkø messer: “Giv et tegn, hvis du vil blive – ellers gå bort”. Kort efter lyder et enormt brag. Glaspladen i Mikael Rieks sofabord er splintret.

Episoden fandt sted i den første udgave af tv-programmet “Åndernes Magt”, som blev vist i efteråret år 2000. Frank Munkø var et såkaldt medie, som hævdede at kunne skabe kontakt til åndeverdenen, og han besøgte Mikaels Rieks? lejlighed for at undersøge en række uforklarlige hændelser. Ting faldt ned fra hylder, og hoveddøren smækkede flere gange på en aften, selvom den var låst.

Siden episoden med den splintrede glasbordplade har der været sået tvivl om udsendelsens troværdighed, for gik bordet rent faktisk i stykker på grund af et besøg fra åndeverdenen? Troværdigt eller ej, faktum er, at episoden kickstartede en massiv interesse for tv-serien “Åndernes Magt”, som kørte af tre omgange på TV 2 og TV 2 Zulu. Den succes forsøger TV 3 nu at koble sig på, når kanalen til foråret lancerer en fornyet udgave af programmet.

En af hovedingredienserne i serien var og er de såkaldte medier – personer, der hævder at have clairvoyante evner for at skabe kontakt til afdøde personer. Et af disse medier er Vivi Rohde. Hun er dagligt i kontakt med afdøde personer fra åndeverdenen, fortæller hun, men hun skal være indstillet på det. Forbindelsen er ikke en tænd-sluk knap. Hun ser etik som altafgørende i arbejdet med åndeverdenen – forstået på den måde, at hun udelukkende påtager sig opgaver, hvis hun mener at kunne beskrive ånden i detaljer for de personer, som gennem hende ønsker kontakt med en afdød.

“Der skal være en bevisførelse, for det må aldrig bare blive et show. Og der skal være skeptikere over for min branche. Jeg kan godt lide at arbejde med skeptikere, for det giver mulighed for at stramme sig an, så man kan fremlægge håndfaste beviser på, at man er i kontakt med åndeverdenen,” siger Vivi Rohde.

Hendes stærkeste oplevelse med åndeverdenen indtraf for et år siden, da hun foran et stort publikum fik kontakt med ånden af en ældre dame. Vivi Rohde begyndte at beskrive den ældre dame, som viste sig at være en afdød mormor til et voksent barnebarn blandt publikum. Mormoderen ville ifølge Vivi Rohde fortælle barnebarnet, at hun ikke skulle have det dårligt over, at mormoderen havde været alene, da hun var faldet og døde. Hun havde ikke haft ondt, og hendes egen afdøde mand havde vist sig for hende og siddet ved hendes side. På den måde fik barnebarnet en afslutning.

“Jeg har valgt at arbejde med afdøde, fordi rigtig mange pårørende gennem mig kan opnå en form for afslutning, de ikke fik, da den afdøde gik bort. Det handler om at få sagt ordentligt farvel.”

Blandt de danskere, der tror på åndeverdenen, er sognepræst Flemming Pless fra Christianskirken i København. Han har oplevet uforklarlige hændelser i sit eget hjem og mener, at den paranormale verden er tæt forbundet til naturvidenskaben.

“Det ligger dybt i mennesket at ville se ud over den begrænsning, der findes i samfundet. Jo mere vi kredser tilværelsen naturvidenskabeligt ind, desto mere føler vi os låste og lidt kedeliggjort. Åndeverdenen bryder det umiddelbart tilgængelige og sætter en dagsorden, som er uden for videnskabens og rationalets begrænsning,” siger han.

For Flemming Pless er der tilmed en tydelig kobling mellem åndeverdenen og religion. Eksempelvis forbindes engle ofte med religion, selvom de dybest set er fra den paranormale verden. En verden, hvori nærdøde mennesker fortæller, at de ser sig selv svæve og høre vidunderlige lyde.

“For at kunne se andet end den naturvidenskabelige verden må man kunne stille ind på den rette frekvens i sig selv. På den frekvens ligger det religiøse og det åndelige side om side,” siger sognepræsten.

Flemming Pless er bestemt ikke den eneste dansker, der tror på ånder. Den første Gallup-undersøgelse af sin slags viste i 2008, at over en tredjedel af den voksne danske befolkning tror på spøgelser eller ånder. Næsten lige så mange tror på, at clairvoyanter kan komme i kontakt med afdøde personer. Blandt kvinder er tallene endnu højere: Kvinder, der tror på ånder, er i overtal i forhold til kvinder, der ikke gør.

Danskernes hang til det okkulte har også vist sig hos den yngre generation. Gennem årene har flere skoler og fritidsklubber forbudt spillet “Ånden i glasset”, hvor spillets deltagere vender et glas på hovedet, placerer det på et bræt med bogstaver og tal, hver især sætter en finger på glasset og stiller et spørgsmål. Herefter vil glasset “ved hjælp af åndens magt” glide rundt på spillepladen og skrive spørgsmålets svar.

Der er dog intet mærkeligt i, at danskerne lader sig opsluge af de afdødes verden, mener Geert Hallbäck, lektor i teologi på Københavns Universitet. For folk kan relatere til historier om ånder og vil gerne tro på dem.

“Vi har altid haft en understrøm af tro på ånder. Det er udtryk for, at man ikke synes, at de officielle naturvidenskabelige og religiøse forklaringer på verdens indretning er tilstrækkelige. Det er ganske enkelt et symptom på, at der mangler ?noget?,” fortæller han.

Historier fra den okkulte verden har samtidig flyttet sig i mediebilledet. Tidligere var spøgelseshistorier forbeholdt ugebladene, men med eksempelvis “Åndernes Magt” har historierne bevæget sig over i et nyt medieunivers. Det skyles, at tv-mediet er blevet mere tabloidt, mener Geert Hallbäck. Samme melding kommer fra Stig Hjarvard, professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.

“Tidligere havde medierne en mere opdragende karakter, men i dag er de blevet mere selvstændige og kan i højere selv bestemme, hvad der skal vises. Det er det måske blevet en smule mere lavkulturelt af, men det her med ånderne er jo en del af den almene befolknings opfattelse af religion. Folkekirken opfatter det som illegitim religion, men for befolkningen har det altid været en del af det religiøse felt,” betoner Stig Hjarvard.

Artiklen er skrevet af Jon Gehlert og bragt i Kristeligt Dagblad, 6. dec. 2010. Læs artiklen her

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar