Ceremoni med Lakota indianerne fra South Dakota, USA

Udgivet af Spiritismen Danmark


”…bøn og healing, at give for at kunne modtage, og at vil det bedste for hinanden…”

Den 28. august 2015 var foreningens næstformand til en særpræget ceremoni hos foreningen Spiritist i Hørninghuset. Denne oplevelse vil jeg gerne dele med jer, da ceremonien og optakten hertil er en særlig måde at samarbejde og interagere med den åndelige verden på. Ceremonien var en hellig, indiansk Yuwipi ceremoni, og det var for første gang muligt at deltage heri på dansk jord.

Lakota indianer og deres åndelige kollegaer

Lakota indianernes hellige Yuwipi ceremonier er sjældne at kunne deltage i uden for de indianske reservater i USA. Det var derfor en stor ære at have mulighed for at opleve én af de tre hellige ceremonier, som Lakota indianerne udøvede hos foreningen Spiritist over tre aftener.

Yuwipi ceremonierne handler om bøn og healing. I det øjeblik jeg tilmeldte mig, begyndte den særlige healing-energi og bønnens betydning at omkredse mig. De ånder, vi smarbejder med, begyndte at gøre sig klar og forbinde os, selvom der var flere dage til ceremoniens start. Roen og samhørigheden indfandt sig, og nu begyndte det forberedende arbejde.

Forberedelse

Ceremoni med Lakota indianerne fra South Dakota, USACeremoni-deltagernes intention og engagement har stor betydning. Det var vigtig at tilgå den forberedende fase med ydmyghed, refleksion og være i bøn med klarhed omkring, hvad ens bevæggrund var for at deltage. Jeg var især begejstret for, at hver deltager skulle lave og medbringe sine egne personlige ”prayer ties”, som er ”bønner på snor”. Formålet med disse ”prayer ties” var, at de skulle placeres som offergaver i ceremoni-rummet rundt om det ’alter’, hvorpå den indianske medicinmand, var placeret. (Alteret var et stort bøffeltæppe, som lå på gulvet i ceremoni-rummet). Det særlige var, at vi hver især skulle bede bønner, imens vi lavede disse ”prayer ties”, som krævede nøje udførelse. Medicinmanden forklarede os, at det var vigtigt, at vi gav noget af os selv, at vi selv medbragte gaver, således at vi ikke kun deltager for at modtage, men også for at give. Denne måde at tilgå det åndelige samarbejde tiltalte mig meget pga. respekten og den kærlige og givende tilgang at være på over for vores åndelige kollegaer og Lakota indianerne.

Vores personlige ”prayer ties” bestod af 32 gule og 32 røde ”bønner på snor”. Jeg begyndte mentalt at have tankerne på disse bønner i takt med, at jeg fik købt rødt og gult bommuldsstof, bomuldssnor, 1 pakke pibetobak og tørret salvie, som var ingredienserne til at lave de hellige offergaver til ånderne. Mine ”prayer ties” blev lavet i en meditativ tilstand, hvor jeg bad bønnerne over pibetobakken, som blev holdt mellem mine fingre over røgen fra salvien, der blev afbrændt i et ildfast fast. Jeg bad bønnerne fra hjertet og bad for dét, som har betydning her i livet. Jeg bad for kærligheden, helbredet, familien, mine kære afdøde, for vores forening, for den fysiske cirkel jeg er en del af mv., og jeg udtrykte taknemmelighed for det, vi har. Ved hver bøn startede jeg med at sige: ’Tun-ka-si-la’, som betyder: Bedstefar/forfædre eller Gud, og jeg sluttede bønnen med ordene: ’Mitakuye Oyasin’, der betyder: Alle mine relationer/forbindelser.

Optakt til den hellige Yuwipi ceremoni

Ceremoni med Lakota indianerne fra South Dakota, USAPå selve dagen for ceremonien var det interessant at møde frem i god tid sammen med de andre ceremoni-deltagere og se forskelligheden i vores ”prayer ties”. Jeg har vedlagt billeder af mine. Den særlige healing-energi var stærk, lys og kærlig, og vi deltagere begyndte mentalt at være i bøn og klargøre os til det åndelige samarbejde centreret omkring Lakota indianernes medicinmand. Vi fik en grundig introduktion af Annette og Natasja fra foreningen Spiritist. Herefter fortalte medicinmandens bror om Lakota indianernes kultur, historik og hvorledes de afholder deres traditionelle Lakota Yuwipi ceremonier. Medicinmanden supplerede efterfølgende sin bror, og det var utrolig interessant at lytte og reflektere over deres beretninger.

Da ånderne var klar til afholdelse af ceremonien, blev vi placeret i en cirkel rundt om ’alteret’, som bestod af et bøffeltæppe med fin udsmykning omkring sig. Udsmykningen bestod bl.a. af deltagernes ”prayer ties”. Det var smukt at se ’alteret’ og mærke dets betydning. Vi sad i ro, imens indianerne forberedte de sidste detaljer, og medicinmanden gjorde sig klar på ’alteret’. Det var et dejligt, fredfyldt øjeblik at mærke de lyse ånder omkring os, imens vi sad på gulvet rundt om medicinmanden. Det var rart også at mærke jordbundetheden, idet vi var placeret på gulvet. Jeg sad godt på min medbragte pude og tæppe. Det var trygt, ægte og autentisk.

Det åndelige samarbejde

Ceremonien foregik i mørke. Det var spændende at høre, hvorledes medicinmanden officielt åbnede ceremonien med sin bøn og talte til det åndelige team, som Lakota indianerne samarbejder med. De andre indianer havde medbragt musik i form af trommer, hvilket de efterfølgende trommede højt på og også løbende under ceremonien. Det lød godt og føltes rart, og energien blev løftet og var med til at give vores åndelige kollegaer gode arbejdsforhold. Stemningen var god, ydmyg og respektfuld, og der blev knyttet en smuk kontakt til den åndelige verden. Ånderne gav sig hurtig til kende. De kunne også spille musik. Inden ceremonien startede var der lagt rasler frem på ’alteret’. Ånderne tog fat på raslerne og løftede dem op fysisk og bevægede dem rundt i lokalet. De bevægede dem raskt, hvilket gav masser af rasle-lyde. Der var et særpræget samspil mellem den åndelige verden og Lakota indianerne. Det var tydelig at mærke healingen tage til – til stor glæde for os alle.

I takt med åndernes fysiske fænomener med bl.a. raslerne og berøringer, intensiverede healingens virkning. Bønnernes og healingens effekt virkede som et kærligt og helbredende plaster på jordelivets prøvelser, som vores sjæle alt andet lige er påvirket af. Hverdagens udfordringer blev glemt, og roen indfandt sig i min sjæl. Det føltes som et helligt rum for min egen ånd, og jeg blev mindet om essensen med vores åndelige liv og udvikling her på Jorden. Jeg følte, at mit sårbare barn inde i mig blev omfavnet af Guds kærlighed og omsorg. Sjælen fik ro og hvile. Flere gange under ceremonien havde jeg lukket øjne, imens jeg modtog alt det gode ved åndernes nære tilstedeværelse og healing. Jeg havde flere gange lyst til at lægge mig på gulvet i fosterstilling og nyde ceremonien.

Bøn og healing

I første halvdel af den hellige ceremoni var det tid til, at alle deltagerne sagde deres bønner højt. Vi skiftede til at sige vores bønner fra hjertet og startede med at sige: ’Tun-ka-si-la’ (bedstefar/forfædre/Gud) og afsluttede med: ’Mitakuye Oyasin’ (alle mine relationer/forbindelser). Det var befriende at sige højt, hvad der ligger os nært og har betydning. Der blev bedt for fred, de syge, de fattige, de lidende mv. og også livets glæder. Den åndelige verden hjalp os, imens vi sagde vores bønner højt. Dette gjorde de ved, at de kom helt tæt på én under vores bøn og viftede med raslerne og rørte ved os, så det var så dejligt naturligt at bede.

Ånderne vidste, hvem af deltagerne der havde særlig brug for healing, og de sørgede derfor for at være ekstra meget omkring dem. Ceremonien startede omkring kl. 22 og varede i 3-4 timer. Tiden gik stærkt, alt for stærkt. I den afsluttende del var medicinmanden opmærksom på og gav sig god tid til at svare på spørgsmål. Medicinmanden var ved bevidsthed under hele ceremonien og kunne samtidig kommunikere med sine åndelige kollegaer. Der blev stillet spørgsmål fra deltagerne, og medicinmanden svarede med input og hjælp fra den åndelige verden. De deltagere, som udtrykte ekstra behov for healing, blev forkælet af ånderne, som gav det allersidste for at hjælpe dem. Dette var også smukt at overvære, og der var stor taknemmelighed, da ceremonien blev afsluttet, og afskedsbønnen til ånderne blev udtrykt med et stort tak fra hjertet.

Læring og budskaber

Der er mange lærerige aspekter at tage med sig fra ceremonien. Vi – i foreningen – deler de samme værdier med de indianske hellige traditioner. Vores historik er forskellig, men vores kærlige, ydmyge og respektfulde tilgang til samarbejdet med den åndelige verden er den samme. Det er givende at få sat vores åndelige interaktion i perspektiv i forhold til Lakota indianernes tilgang. De har en lang historik, som er misundelsesværdig på den gode måde, og deres åndelige arbejde er så integreret i deres kultur, især når den får lov at blomstre uden begrænsning fra det omkringliggende samfund.

Et andet vigtigt budskab er at minde om, at vi skal huske ”at give”, og vi skal være bevidste om vores intentioner i vores åndelige arbejde. Som beskrevet var det en tankevækkende proces at udarbejde ”prayer ties” samt bede og mærke efter og have tanke på, hvad det er, som vi beder om, og hvad vores gerning er her på Jorden.

Tak

En stor tak til vores kære åndelige kollegaer, Lakota indianerne og til foreningen Spiritist for deres store arbejde og indsats. Alt deltagerbetaling er gået til Lakota indianerne og the Mita Oyate Society. Foreningen Spiritist har arbejdet frivilligt og ulønnet for at støtte Lakota indianerene og deres gamle traditioner i venskab og respekt.

En beretning af Christina Elin Frank, næstformand i “Spiritismen DK”

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar