Healingcirkel

Healingcirkelarbejde handler om at udvikle sine healingevner. Der findes mange healingformer og teknikker, men inden for spiritismen udvikles og udføres healing sammen med åndelige hjælpere og guider.

I healingcirklen trænes og udvikles healingevnerne hos det enkelte medlem, som allerede har – eller får –  tilknyttet en healer fra åndeverdenens side. Denne guide/hjælper er som en privatlærer og underviser, og jeres samarbejde bliver med tiden tættere og stærkere, for på denne måde at øge intensiteten af healingkraften – til gavn for personen, der har brug for healinghjælp.

I cirklerne bliver enkeltmandshealing såvel som gruppehealing udviklet.

Moral og etik får man viden om, eftersom healingen også kan inkludere håndpålæggelse “over alt” på modtagers krop. Det kan medføre misforståelser og komplikationer, og i værste fald politianmeldelser. Danmark har endnu ikke en fastsat lovgivning inden for dette felt, men uden for landets grænser er healere blevet idømt fængselsstraf pga. krænkende opførsel.

Healing tilsidesætter ikke brugen af medicin eller andre medikamenter, og derfor bør healing aldrig udføres i stedet for lægelig behandling. En kombination kan til gengæld vise sig meget gavnlig.

Går man i gang med healingcirkelarbejde, er det for at udvikle dine healingevner gennem samarbejdet med åndeverdenen. Man gør det for at hjælpe andre mennesker, der har brug for healing af psykiske eller fysiske problemer. Det skal ikke være helt for egen vindings skyld. Til gengæld er det en sand gave, når udviklingen er god og samarbejdet med åndeverdenen stor. Gennem tiderne på Jorden, har der fandtes eminente healere, fordi healingens kraft er guddommelig.

.

Som medlem af foreningen spiritismen.DK har du adgang til hjælp og information om, hvordan man kommer i gang med en healingcirkel, hvordan den kan ledes og vedligeholdes. Læs om det på Medlemssiderne. 

Comments are closed.