Barne-ånd viser sig fysisk

Udgivet af Spiritismen Danmark

Det fysiske medie Elizabeth d’Espérance fik i samarbejdet med den åndelige verden udviklet nogle næsten uvirkelig store evner hvad angår fysisk materialisation af afdøde.

“Seancen blev fra vores side indledt med bøn, hvorefter vi sang et par salmer. Elizabeth sad i kabinettet med gardinerne trukket for, men var under hele seancen tilsyneladende ikke i trance.

Efter noget tid viste der sig imellem kabinetsforhængene en meget tydelig materialiseret, yndig børneskikkelse, der med store klare øjne så sig om i cirklen. Barnet var hvidklædt, bar en hvid tophue, og så velnæret ud. Det kunne i påklædning og udseende ligne et hollænderbarn på 6-7 år.

Barnet forsvandt ind i kabinettet til fru d’Espérance, som nu kom frem imellem forhængene, og med sine hænder bredte hun sin kjole ud, mens hun beroligende talte til barnet, som hun havde foran sig. Hun prøvende at bringe barnet med ud til os mellem kjolens folder. Det lykkedes virkelig et øjeblik, men så smuttede barnet om bag hende og turde ikke komme frem”.

Og tænk sig, på daværende tidspunkt havde Elizabeth ikke siddet som medie for materialisationsseancer i 20 år, og ALLIGEVEL opnåede de afdøde og cirklen et så fantastisk resultat <3

(Dette udpluk af seancerapporten stammer fra H. E. Bonnes bog “Livet og åndeverdenen – åndelige oplevelser gennem 25 år”).

Kategorier: Indlæg

Skriv et svar